En god streg

KUGLEPEN: den ligger i lommen, i skuffen, i tasken. Og den har sågar været en tur på månen. Vi kan slet ikke undvære kuglepennen - endnu.

Den findes i dyre, eksklusive udgaver til tusindvis af kroner, men langt de fleste grifler med den billige plasticudgave, som kører 2-3 kilometer på patronen. Især kuglepennen Bic er utrolig populær. Den sælges over hele kloden, og den ligger formentlig også i en af dine skuffer. I 2005 meddelte den franske kuglepenneproducent Bic, at man nu sendte kuglepen nummer 100 milliarder på markedet. Det svarer - efter firmaets egne beregninger - til, at der, siden den første blev lavet i 1950, er spyttet 57 styk ud af maskinerne i sekundet. I virksomheden, der drives som et familieforetagende, er det nu anden generation, der sidder for bordenden, og ifølge Berlingske Business er Bic blevet et verdensomspændende firma med 8650 medarbejdere og en årsomsætning på lidt over 10 mia. kroner. Familien er hovedrig, og det kan den takke familieoverhovedet italiensk-franske Marcel Bich for. Han afgik ved døden i 1994, 79 år gammel, og var en af Frankrigs rigeste mænd, kendt som storsponsor i flere sportsgrene og som ejer af et par gigantiske nye franske slotte med private golfbaner.Festen gik i gang, da han som ung købte en lille kontorforsyning i Paris og selv begyndte at producere fyldepenne. En dag, da han gik og slappede af hjemme i sin have med en trillebør, fik han en lys idé, da hans blik faldt på hjulet til trillebøren: ”Hvorfor ikke anvende samme princip - lave en pen, der blev styret af en kugle?” Som sagt så gjort.

Patentjagten

Marcel Bich står dog på skuldrene af en lang række opfindere, som siden 1800-tallet har forsøgt at frembringe det ideelle skriveredskab, som kunne afløse den mere besværlige fyldepen. Det første patent blev udtaget i 1888 af amerikaneren John Jacob Loud, hvis skriveinstrument med kugleleje blev anvendt til mærkning af lædervarer. Papir var den imidlertid ikke så god til. Senere meldte andre sig på banen, men deres patent kom aldrig i produktion, fordi det ikke holdt vand. Der var blandt andet store problemer med at finde frem til en blæk, der ikke stivnede efter få timer. Men den moderne kuglepen, som vi kender i dag, har sit udspring i den ungarske hovedstad, Budapest, hvor en ung journalist, Ladislao Biro, arbejdede som redaktør på et ugeblad. Han kunne ikke fordrage at skrive med fyldepen, så han besluttede at finde på noget bedre. Sammen med sin bror, der var kemiker, fremstillede Biro en primitiv model af en kuglepen, og kort før Anden Verdenskrig fik han udtaget patent på den. Da krigen brød ud, flyttede han til Buenos Aires, hvor han fandt nogle forretningsfolk, som var villige til at investere i hans opfindelse. I 1944 fik han det helt store gennembrud med sin Efterpen, som han kaldte den.

Tager verden med storm

Biro var visionær og ambitiøs. Han fik den idé, at hans kuglepen skulle afprøves af det amerikanske luftvåben. Pennen bestod prøven, fordi den ikke lækkede under flyvning med højt lufttryk, og blækket tørrede heller ikke ud. Efter det ridderslag overlod han produktionen til amerikanske fyldepennefabrikanter - blandt andre  Eberhard Faber Co. og The Parker Pen Co. Men de viste sig at være alt for sløve i optrækket og fik aldrig rettet på de småfejl, der var, så pennen nåede ikke at komme i produktion, før den blev overhalet indenom af en ung forretningsmand fra Chicago, Milton Reynolds. Ved et tilfælde var han stødt på Ladislao Biros pen, som han straks så muligheder i. Han ”stjal” ideen og lavede lidt om på den, så han ikke kom i klammeri med patentdomstolen. Derefter gav han et stort New York-firma eneforhandlingsretten. Pennen var forholdsvis dyr. Den kostede 12,50 dollar, og inden for de første måneder tjente Milton Reynolds angiveligt 300.000 dollar på sin opfindelse. Det fik andre fabrikanter til at gå i aktion. De skyndte sig at bringe deres egne penne på markedet, og i hele handelens historie havde man aldrig set noget lignende. Kuglepennen blev en kæmpe succes. Otte måneder efter dens ankomst til New York blev der nu fremstillet kuglepenne i 37 lande. Men disse første modeller var dog ikke nær så udviklede som den kuglepen, vi kender i dag. De lignede mere vanskabte fyldepenne, men i begyndelsen af 1950’erne kom amerikanske Patrick J. Frawley Jr. på banen. Han udviklede Paper Mate-pennen, som var den første på markedet med en spids, der kunne skrues eller trækkes tilbage i selve beholderen. Fem år senere blev hans virksomhed opkøbt af Gillette for 15,5 millioner dollar. Nu kom der for alvor fart over feltet. I 1951 blev der på verdensplan solgt 30 millioner kuglepenne, og i 1962 nåede man milliarden. Alverdens fyldepenne lå og tørrede i skuffer og på lofter.

Første kuglepen på månen

I dag findes der et hav af forskellige kuglepenne på markedet, og det er især det materiale, man laver kuglehovedet af, og det blæk, der anvendes, som er afgørende for, hvordan stregen løber hen over papiret. Der findes mange forskellige typer blæk, men overordnet kan de opdeles i fire versioner: det tykke, det oliebaserede pastablæk, det flydende blæk og geléblækket. Men hvis man vil skrive med en kuglepen, der også er en stor historiefortæller, skal man vælge en Fisher Space Pen. Den var nemlig med på Nasas første rejse til månen i 1969, fordi den havde vist sig at være garanteret tæt, at kunne skrive i alle stillinger og på de fleste overflader - selv under vand. Fisher Space Pen blev legendarisk, da den viste sig også at være egnet til andet end at skrive med. Da Apollo 11 skulle forlade månen, var der startproblemer, fordi en af astronauterne var kommet til at brække kontakten til startmotoren. Tiden var knap, og lige før det var ved at gå galt, fik en ingeniør hjemme i Houston den idé, at kuglepennen, som han vidste, astronauterne havde på sig, måske kunne bruges. Det kunne den. Fisher Space Pen formåede at starte motoren, og den reddede dermed astronauterne fra at dø i rummet. Det var den originale AG7 Fisher Space Pen, der var med på langfart. Den er stadig i produktion og kan købes på nettet for 625 kroner. Som svar på plastickuglepennen, der smides væk, når blækket er brugt op, er man de seneste år begyndt at producere mere miljøvenlige penne. Nogle bliver lavet af genanvendt plastic materiale, hvor patronen kan udskiftes, mens andre producenter går endnu længere i form af bæredygtighed ved at anvende nedbrydelige råstoffer som majsstivelse, planteolie og naturfarver. Det har den store fordel, at materialet - modsat plastic - kan nedbrydes uden at skade naturen. Kuglepennen vil sikkert være hos os en tid endnu, men det er ikke svært at forestille sig, at den en dag vil tabe til tastaturet - at tiden rinder ud for både pen og papir.

Artiklen er baseret på www.kuglepennesiden.dk www.kuglepenne.dk, www.business.dk, www.floatpens.dk, www.wikipedia.dk og www.spacepen.dk.

Artikel af  SONJA SABINSKY / Dagbladenes Bureau

Gengivet med tilladelse af Sonja Sabinsky