Månedens billede
Når en hobby griber--
Kuglepennens historie
Hjælp KUGLEPENNESIDEN
Sidste streg med fyldepennen
Efter tre generationer med blæk og skrift lukker landets sidste specialbutik.
En fyldepen giver skrivekløe. En kuglepen giver skrivekrampe, og skriveblokering er et kendt fænomen ved skærm og tastatur.
I dag, torsdag 24. maj, fylder Kay Petersen 90 år. Han har været med hele vejen fra fyldepen via kuglepen til moderne pc-udstyr og laserprint. Nu føler han, at det er på tide at lade blækket blive helt tør.
Efter at have forsynet tre generationer med skrive- og regneredskaber, fra hjem til kontor, vælger han i samråd med sin søn, Ole Kay Petersen, at lukke butikken Editor, Sønder Alle 5. Sidste åbningsdag er torsdag 31. maj. Dermed slutter en æra inden for blæk og print. Ikke bare Århus, mens hele Danmark mister sin sidste selvstændige specialbutik for fyldepenne og klassiske skriveredskaber.
Tre generationer.
Skriveriet har altid ligget til Kay Petersen, der som ung blev uddannet som journalist. Besættelsestiden kom på tvært af en karriere inden for faget, men 30. november 1949 kunne han byde de første kunder velkommen i hans nye skrivebutik på den noble adresse mellem Søndergade og Rådhuspladsen.
Ting kommer og går, men fyldepennen består, siger Kay Petersen, som sideløbende med arbejde i butikken har været en ualmindelig flittig læserbrevskribent via telefax og e-mail til glæde for blandt andet Stiften.
Gennem 1950-erne og op i 1960-erne var stålpenne, blækhuse og trækpapir helt almindelige skriveredskaber, og artige skolebørn ønskede sig en fyldepen i konfirmationsgave.
Nu får de smidt en computer eller to i nakken, når de træder ind i de voksnes rækker.
Fortsætter på nettet.
Selv om Pen-magasinet Editor lukker i Sønder Alle, fortsætter firmaets aktiviteter på internettet.
Gennem adskillige år har Ole Kay Petersen stået i spidsen for virksomheden, og han vil forsyne den store kreds af stamkunder med både klassiske skriveredskaber som fyldepenne og moderne, elektronisk udstyr til hjemmet og til kontoret.
Indtil videre er firmaets hjemmeside under opbygning, men allerede nu kan interesserede få en velkomst på adressen www.editor.dk
Århus Stiftstidende 24. maj 2007
Der er skønt at se;
I 2007 fik Kuglepenneklubben af 1977 ny bestyrelse. Som noget nyt på den årlige generalforsamling i marts måned bliver et regnskab fremlagt.
KUGLEPENNESIDEN ønsker den nye bestyrelse held og lykke, samt et godt byttemøde.
Afprøvet
Guiness rekord....
|
"KUGLEPENNESIDEN" vil gerne ønske Jens Christian Dahl Andersen Randers tillykke med sin optagelse i Guiness Rekordbog for børn. |