v/ kuglepennesamler Knud Nielsen
18. august 2013
Digital kuglepen

Digital kuglepen

Den digitale kuglepen

Ny kuglepen sender håndskrift trådløst til din smartphone

Den japanske kuglepenne-fabrikant Pentel lancerer nu en trådløs kuglepen, der gemmer manuskripter og skitser på ejerens Android-mobiltelefon.

Af Kent Krøyer 6. feb 2011 kl. 10:00

Nu kommer hjælpen til dem, der er kede af at bruge Android-telefonernes lillebitte skærmtastatur. Og til dem, der ikke gider slæbe rundt på en skitseblok.

En nyudviklet kuglepen, dedikeret til ejere af smartphones, kommer på markedet i midten af februar, og den udmærker sig ved at registrere bevægelser på papiret og sende skrift og tegninger videre til ejerens Android-mobiltelefon gennem den trådløse bluetooth-radioforbindelse. Herfra kan noterne sendes videre til ejerens pc gennem gratis-applikationen Evernote.

 

Kuglepennen kaldes Airpen Pocket, og den fungerer på samme måde som en almindelig kuglepen, med en kugle i spidsen, som afsætter blæk på papiret. Men dertil kommer altså den digitale lagring af kruseduller, skitser, kontraktunderskrifter og kunstneriske værker.

Læg mærke til de små huller i hjælpemodulet. Det er angiveligt små infrarøde- og ultralyds-sendere/sensorer, som holder øje med pennens position på papiret - hvis man da bruger papir. (Foto: Pentel)

Lagringen foregår ved brug af et lille hjælpemodul på størrelse med en usb-nøgle, der skal ligge ved siden af papiret, når der skrives. Fra dette modul udsendes både infrarøde signaler og ultralyd, og begge dele reflekteres af kuglepennens spids. Modulets sensorer opfatter løbende blækspidsens positioner og gemmer dem som punkter i et to-dimensionalt plan. Et A4-ark er den maksimale skriveplads.

En tidligere udgave i serien skulle derpå bruge et usb-kabel til at overføre skriften til en computer. Og der findes også en usb-ledning-udgave, Airpen Mini, som er beregnet til at skrive på den bærbare pc's skærm. Det kræver, at hjælpemodulet klipses fast øverst på pc-skærmen.

Men i den nyeste version, Airpen Pocket, er modulet altså udstyret med bluetooth-radiolink. Det betyder, at hjælpemodulet kan ligge ved siden af papiret og trådløst transmittere pennens bevægelser enten til ejerens Android-smartphone eller på en pc med bluetooth. Android-applikationen er planlagt til udgivelse i begyndelsen af marts.

 

Bluetooth-linket understøtter SPP (serial port profile), og rækkevidden er ti meter. Pennen rummer 2 Mb data og batteri til 90 timers drift.

Det er den japanske producent af kontorudstyr, Pentel, som har udviklet kuglepennen. Prisen er endnu ikke opgivet. Men de forrige udgaver har ligget omkring 600 kroner.

 

Dokumentation

Pentels japanske hjemmeside med Airpen Pocket

Emner Trådløs teknologi Embedded

 

Set på " Ingeniøren"

 

http://www.airpen.jp/